Adresse:
Dato:
D. 28/5 er der Næstved Night Cruise.
I den anledning vil jeg gerne være vært for en omgang hygge inden (og efter, hvis der er stemning for det).
Det skal siges, at dette er ikke et klubarrangement, men er af eget initiativ. Derfor er der intet tilskud fra klubben til denne dag. Dagens program vil dog hovedsageligt bestå af ren Mopar-hygge.
I bedes selv medbringe borde, stole og noget til grillen.
Jeg vil sørge for tilbehør (kartoffelsalat), øl og vand. Ønsker I noget udover, medbringer I bare det.
Vi mødes hos mig fra kl. 10, og får bilerne parkeret på min matrikel.
Efter denne opgave er overstået, og der er blevet råbt lidt MOPAR, vil der blive tændt op i grillen, så I kan grille jeres medbragte kød, pølser mv.
Under / efter maden kan det nok ikke undgås, at formanden (hvis han deltager) vil sige et par bevingede ord.
Derefter er planen, at vi forhåbentligt kan sidde i solen og lade røverhistorierne få frit spil.
Der bliver åbnet op for adgang til området med P-plads for US-biler i Næstved kl. 16. Moparklubben har fået VIP-adgang, så vi kan komme ind før pøblen ankommer med deres Mustænger. 😎😁
Planen er, at vi letter fra min matrikel ved 14-tiden, og begiver os ud på en lille cruise-tur i det skønne Sydsjælland, og lander i Næstved ca. kl. 15.
Så får vi parkeret vores biler på en række og stillet beachflag op, så ingen er i tvivl om, at vi er til stede.
Når selve arrangementet Næstved Night Cruise er slut, vil der være Mopar After Cruise Party hjemme hos mig.
Her forestiller jeg mig, at vi kunne fortsætte med røverhistorierne, indtil vi ikke kan holde øjnene åbne mere.
Jeg vil meget gerne vide, hvor mange der deltager i After Cruise Party. Det er mere så jeg ved, om jeg skal slå et cirkustelt op i haven.
Der vil være mulighed for overnatning i mit hus, ellers er I selvfølgelig velkomne til at tage campingvogne eller telte med.
Medbring selv det I ønsker at drikke.
I må meget gerne lige give en melding i Facebookbegivenheden (link) eller til mig på tlf. 40892896, hvor mange I kommer, og om I deltager både før og efter Næstved Night Cruise – så gør I det meget nemmere for mig.
𝗧𝗜𝗟𝗠𝗘𝗟𝗗𝗜𝗡𝗚 𝗦𝗘𝗡𝗘𝗦𝗧 𝘁𝗼𝗿𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗱. 𝟮𝟲. 𝗺𝗮𝗷!
☝ 𝗔𝘁𝘁. 𝗧𝗵𝗼𝗺𝗮𝘀 𝗝𝗮𝗰𝗼𝗯𝘀𝗲𝗻
Brændere er tilladt på vejen foran mit hus. 😁
Glæder mig til at se så mange af jer som muligt.
MOPAR
// Jacob
Del med andre: